Château de Cayx vin de Cahors AOC
slottets historie terroir og vinifikation cayx vinene BESØG VINSLOTTET prilist
 
 
 

 
 
 
 
 
     
 

[ TERROIR OG VINIFIKATION ]

 

"Lidt historie... "
Cahors-vinene nævnes første gang officielt i år 92, da den romerske kejser Domitian, der var bekymret over vinfremstillingens omfang, offentliggjorde et edikt, hvori han beordrede Quercy-regionens vinstokke fældet.


I det 3. århundrede giver et nyt edikt fra kejser Probus tilladelse til nyplantning af vinstokke i Quercy-regionen.

I det 5. århundrede tilskynder frankerne, der var tiltrukket af Galliens vin og betragtede vinstokke som hellige planter, til en udbredelse heraf.

I det 7. århundrede giver Saint Didier, biskop af Cahors, Quercy-regionen et nyt opsving og genopretter distriktets prestige ved at afsløre dets høje kvalitet.

I 1152 åbner ægteskabet mellem Eleonora af Aquitanien og Henrik II Plantagenet af England for en ny ekspansion og en ny guldalder for Quercy-vinene. Herefter eksporteres vinene til England under betegnelsen "de sorte vine fra Cahors". En af de første henvisninger til disse vine kan føres tilbage til år 1225.

Den franske konge François I hidkalder en vinavler fra Quercy-regionen til Fontainebleau for at plante et royalt vinespalier.

Cahors-vinen, der var højt værdsat af den russiske zar Peter den Store, blev de russiske præsters foretrukne altervin i dens kraftige og krydrede form, der er kendt som "rogomme". Den gav ligeledes navn til en vinstok og en vin fra Krim med navnet Kagorskoje vino (Cahors-vin).

I 1531 bidrager lokale bestemmelser til at forbedre vinens kvalitet, da konsulerne fra Cahors udpeger erfarne vinavlere til at kontrollere vinstokkene, inden de plantes i regionen. Cahors-vinen, der først blev transporteret på pramme ned af floden Lot og efterfølgende floden Garonne, bliver en reel konkurrent til de lettere Bordeaux-vine, der betegnes ”clairets” (lyse rødvine). Cahors-vinen skulle endog blive anvendt til at styrke sidstnævnte og understrege deres farve.

I det 19. århundrede udgjorde det lokale vindistrikt ca. 40.000 ha, og næsten 75 % af produktionen gik til eksport. I 1860 havde alene Luzech-distriktet 5.471 ha vinstokke – hvilket svarer til hele appellationen i dag. Der var imidlertid to faktorer, der udgjorde en trussel mod den lokale vindyrkning, dels konkurrencen med vine produceret i Sydfrankrig og dels den katastrofale phylloxera-epidemi, der nærmest ødelagde samtlige vinmarker i Europa. Fra 1877 bringer den hærgende vinlus ruin og ødelæggelse til regionen. Den sorte Cahors-vin forsvandt gradvist fra bordene og blev en legende.

Meget senere efter flere mislykkede forsøg med hybridplanter blev vinmarkerne til sidst genplantet med den lokale hybridsort ”auxerrois-rupestris” (Malbec eller Cot).

I 1960’erne plantede nogle driftige vinavlere den berømte Malbec-drue, hvilket blev startskuddet til Cahors-vinens renæssance.

Supplerende informationer :
 1929, oprettelse af Syndicat de défense de l’appellation d’origine Cahors (sammenslutning til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen ”Cahors”)
– 1971, oprettelse af den kontrollerede oprindelsesbetegnelse (AOC) ”Cahors”.
– I dag har Cahors-vinen genfundet sin karakter, kvalitet og sit omdømme på trods af vindistriktets begrænsede størrelse på blot ca. 5.000 ha.


Links:

www.vindecahors.fr
www.uivc.com

 
 
Fermer
Fermer
Fermer
Fermer